Pages

søndag den 13. maj 2012

Prom..

Prom er nok den største skole begivenhed gennem et high school år i USA. Alle ser frem til det flere måneder i forvejen, og nu forstår jeg så hvorfor. Eftersom at jeg er junior, hjalp jeg med at dekorere for prom, og vi brugte utallige timer. I en hel uge mødtes vi alle hver dag efter træning, og de næste 4 timer arbejde vi på dekorationer osv. Udover det brugte vi masser af skoletimer, for at få det hele færdigt i tide. Fredag aften satte vi alt op, så det ville være klar til om lørdagen.
Lørdag morgen tog jeg til Colville sammen med min veninde Kendra og hendes mor, og en frisør satte mit hår op. Derefter shoppede vi en smule, og så tog vi ellers hjem til deres hus. Min date for prom var Dustin, som er Kendras bror. Jeg har hængt ud med Dustin lige siden min første dag i USA, så det var rimelig oplagt at vi skulle følges til prom sammen. At Dustins hus gjorde vi os klar sammen, og vi spiste også aftensmad der. Derefter tog vi hjem til mim mor og far, hvor vi tog billeder.

Omkring 9 tog vi til skolen, hvor der blevet taget et tons af billeder. Efter det, var det endelig tid til bare at slå sig løs. De amerikanere er nu ikke helt dårlige når det kommer til at give den gas på dansegulvet, så der brugte vi de næste timer. Halvvejs gennem aftenen afslørede de prom konge og dronning samt prins og prinsesse. Fra senior klassen er en dreng og en pige valgt til konge og dronning, og fra junior klassen er også en dreng og pige valgt til prins og prinsesse. Hele skolen stemmer på hvem det skal være, og jeg blev prom prinsesse. Det var super fedt, og det bliver et godt minde at have!

lørdag den 24. marts 2012

Alt muligt..

Så er det vist på tide at jeg får skrevet igen, siden at en hel masse er sket siden sidst.
Basketball har været en kanon sæson på både godt og ondt. Er glad for at det er ovre, eftersom at der var masser af drama på holdet, og en del piger ikke kom godt ud af det sammen. Vi klarede os dog stadig utrolig godt, og vi kvalificerede os til state. I state spiller man om, at være det bedste hold i hele Washington, og vi endte på en 2 plads, hvilket var en kæmpe oplevelse. Under state boede vi på et lækkert hotel i Spokane, og tre dage i træk tog vi til Spokane's kæmpe arena hvor vi spillede. Den første kamp vandt vi stort og jeg spille kun et par minutter til sidst. Den anden kamp vandt vi med kun 5 point, og jeg spillede godt 12 minutter. Den tredje og sidste kamp som var finalen, var noget fedt at spille! Det er en meget stor ting, eftersom at de går meget op i basketball herover, og der var tons af mennesker, der kom for at se os. Vi spillede kl 9 en lørdag aften, og det foregik stort set ligesom en dansk håndbold landskamp. Alt lyset var slukket, og mit hold og jeg, stillede os op på banen, sammen med det andet hold, vi sang national sangen, og alle vores navne blev råbt op. Amerikanerne kan stadig ikke sige mit navn, men de havde næsten lært det, da det blev råbt op i finalen. Jeg spillede omkring 10 minutter i den kamp, som vi så desværre tabte. Jeg er dog rigtig stolt af hvor langt vi nåede, og at jeg spillede i state, selvom det er mit første år med basketball.
I skolen er der ikke sket meget, bortset fra at jeg er blevet optaget i "National Honor Society Club". Man bliver overvejet til optagelse i klubben, hvis man har en af skolen højete gennemsnit. Jeg blev nomineret til at være medlem, og derefter stemte samtlige lærere på skolen, og jeg endte med nok point til at blive optaget. Den 16 april holder skolen en ceremoni, hvor jeg skal holde en tale, og takke en lærer der har haft ekstra stor indflydelse på, at jeg har klaret mig godt. Er stadig utrolig glad for at gå i skole, og tror aldrig jeg kunne blive træt af high school ;).
Det går stadig godt med Paula og Pat, som jeg elsker at bo ved, selvom det selvfølgelig er op og ned til tider. Deres datter T'sharra kom og besøgte os nogle dage, hvilket var utrolig sjovt, for vi havde endelig tid til at hænge ud sammen. Vi red heste, shoppede og besøgte vores bedsteforældre.
For 2 uger siden startede jeg på atletik, som har været utrolig hårdt. Troede at jeg ville være i udmærket form da jeg startede, men har aldrig arebejdet så hårdt før. Det er utrolig udmattende, og jeg kunne knapt gå den første uge, fordi jeg have brugt så mange muskler, som jeg normalt ikke bruger. Min far er træneren, og han formår at gøre det sjovt, selvom det ikke er hvad man ellers altid vil betegne det som. Mit første stævne er den 30 marts, og jeg regner med at skulle løbe 400 og 800 meter. Jeg er på skolens long distance team.
Valentines day i USA var rigtig sjovt og de går noget op i det de amerikanere ;). Ugen inden kunne man på skolen  købe en muffin for 1 dollar, og så få den leveret til hvem man nu ville. På Valentines day hjalp jeg med at dele dem ud, og fik selv 9 muffins. Ikke noget at sige til, at jeg har taget lidt på haha. Fik også små gaver fra nogle andre venner. Fik chokolade, en bamse og nogle kort.
Torsdag den 23 marts udkom filmen "The hunger games", og jeg har i løbet af mit år i USA læst hele serien. Har glædet mig til filmen i månedsvis, og var nu endelig inde og se den. Vi så midnats premieren, præcis ligesom vi gjorde da den første "breaking dawn" (twilight) kom ud. Det er utrolig hyggeligt at gå til midnats filmen, men knapt så hyggeligt dagen efter, når man skal i skole. Filem varede til klokken 3 og vi havde 2 timers kørsel hjem. Sidste gang vi gjorde det, sov jeg ikke, før jeg dagen efter tog i skole og til træning derefter, men denne gang blev jeg hjemme halvdelen af fredagen.
Vi har stadig noget sne, men kan begynde at mærske at foråret er på vej. Jeg er træt af sne, og gider det slet ikke længere. Vil i shorts og t-shirt, men det er vist alligevel lidt for tidligt.
Der er nu under 3 måneder til jeg skal hjem, og det er underligt at tænke på. Glæder mig til at se alle i Danmark, men kan ikke forholde mig til tanken om at skulle forlade mit amerikanske liv. Prøver ikke at tænke for meget over det, og istedet nyde resten af tiden.
Vil nu smutte, og tage ud og spise sammen med min mor og mormor. Er denne weekend i Idaho hvor vi besøger min mormor. Har rendt rundt i nattøj hele dagen, hvilket jeg ikke har gjort i en evighed. Har rigtig hygget mig med film, og kigget igennem alt min mormors makeup og smykker. (Hun sælger det).

Håber I alle har det godt! Vil prøve at skrive igen om 2 ugers tid, og skrive om min tur til Seattle i spring break og også min fødselsdag.

lørdag den 4. februar 2012

Jul og nytår i USA.

Undskylder for, hvor længe det har taget mig at lavet et oplæg om min jul. Tiden flyver afsted, og glemmer at jeg har denne blog. 


Nå, men her er lidt om min jul :-)


Normalt er den amerikanske jul den 25 Dec, men fordi mine forældres datter R'shelle skulle arbejde den dag, rykkede vi julen til den 26 Dec. 
Om aftenen den 25 gjorde vi alt klar til dagen efter. Paula og jeg ryddede op og gjorde rent sammen med Natashia og Aiden som er mine forældres børnebørn. Ved 9 tiden kom R'shelle og vi åbnede en Christmas Eve pakke. Vi fik alle en form for nattøj, så man kan sove i det natten inden julemorgen, og have det på når man næste morgen åbner gaver. Jeg selv fik en rød morgenkåbe, som har været i brug hver evig eneste dag siden jul. Derefter satte vi mælk og småkager ud til julemanden, super hyggelig tradition. 

Tidligt næste morgen vækkede Natashia og Aiden mig, og vi stop og åbnede gaver. Vi var ikke så mange, kun mine forældre, R'shelle og hendes egen lille familie. Det var dog rigtig hyggeligt og afslappende. Jeg fik en masse lækre ting, bl.a. tøj, makeup, smykker osv.
Julemiddag
 Resten af dagen slappede vi af. Pat’s mor og far kom på et hurtigt besøg om eftermiddagen, hvilket var en stor overraskelse, for de forlader normalt aldrig deres hus. Senere fik vi rigtig god middag, som Chase havde lavet. Det er Paula og Pat’s datters kæreste. Vi fik rød bøf, kylling, fisk og gris. Der var masser af tilbehør, og havde svært ved at rejse mig da vi var færdige med middagen, fordi jeg simplethen havde spist alt for meget. Omkring kl. 9 tog alle hjem og tilbage kun mig og mine forældre. Vi spiste dansk ris a la mande som jeg havde lavet, og jeg fandt mandlen med det samme haha. 
Dagen efter tog Paula og jeg til staten Idaho for at besøge hendes mor. Vi var i en park der var fuldstænding fyldt med julelys overalt, det var helt vildt!! 
De sidste par dage har vi været ved Pat’s bror. Onsdag var jeg til basketball turnering, som mit hold desværre tabte. Jeg er dog selv ved at blive bedre til det, sidste kamp scorede jeg 6 point. 



Nytår er slet ikke fejret i USA som vi gør i Danmark. Det er i det hele taget ikke noget stort, og de fleste går i seng lige efter midnat. Man har helt normalt tøj på, og der er hverken drikkeri eller fyrværkeri. 
Må indrømme, at det ikke ligefrem er den sjoveste nytårsaften  jeg har haft. Vi var ved min fars bedsteforældre det meste af dagen, og vi lavede ikke så meget andet end at spise mad. Vi havde mexikansk tema, hvilket dog var sjovt. Kl 9 om aftenen tog vi hjem, og havde fået lov til at tage over til min ven Dustin, hvilket gjorde min nytårsaften en smule bedre. De havde rent faktisk en smule fyrværkeri. Det var ikke noget vildt, kun et par små børneting. Fik mig til at sende et par tanker hjem til Danmark, hvor himlen jo altid er fantastisk. 

Alt for denne gang :-). 

Stine. 

fredag den 23. december 2011

Småkage bagning!

December måned har fløjet af sted! Julen er her næsten, og jeg er langt om længe færdig med at købe julegaver.
De to første uger spændte jeg hos min venindes Lindsay's hus fordi Paula og Pat var i Idaho hvor de var på besøg og hjalp Paula's mor. Det var rigtig sjovt at bo ved Lindsay de to uger. Den 1 December så vi på tv hvordan de tændte det store juletræ i New York, og derefter lavede vi så vores egen lille tændning af deres juletræ i deres køkkenet. Det var med nedtælling og hele molevitten, præcis som de gjorde det i New York ;).
Paula og jeg med vores kager
Har haft meget sjov med at pynte hele huset op til jul og dekorere juletræet. Hele vores hus er fyldt med julepynt, der er ikke et tomt spot. Det bliver helt underligt når det hele engang skal tages ned. Selv jeg har et lille juletræ i mit værelse som jeg har pyntet.
Selvom jeg holder jul i USA har der stadig været lidt dansk tradition. Min mormor var sød at sende skrabe julekalender og min mor sendte adventsgaver og en julesok.

Den 21 december shoppede vi hele eftermiddagen og natten, vi var hjemme klokken 4 om morgen. Sov derfor til 2 dagen efter, havde virkelig brug for søvn. Hele den næste dag brugte Paula og jeg på at bage jule småkager. Der er hvide, grønne, røde og brune. Nogle med chokolade, peanutbutter, kokos, mint og en masse andet som jeg ikke kan huske. Der er noget for enhver smag, så bestem ingen er snydt. Vi har bagt i 10 timer, og her klokken halv 3 er vi stadig ikke i seng endnu.

Derfor, GODNAT.

lørdag den 26. november 2011

Thanksgiving

Hello again. 
Starter lige med at undskylde at der er gået et godt stykke tid mellem mit sidste indlæg og dette, men glemmer at jeg har denne blog. Skal nok prøve at blive bedre til at opdatere, også for min egen skyld for jeg glemmer hurtigt hvad jeg render rundt og laver. 

Onsdag var kun en halv dag i skole og hele dagen havde vi Native American Tema. Native Americans er et pænere ord at bruge end indianere. Vi tilmeldte os 4 klasser i løbet af dagen og nogle af de lokale Native Americans kom og fortalte. Jeg var i sprog, historie, tromme og jæger klassen. Det var super spændende, specilet jæger klassen hvor vi blev vist forskellige ting de går på jagt med, hvad de har skudt osv. 
Efter skole var jeg til basketball træning. Volleyball er overstået, og jeg har nu spillet basketball i godt to uger. Jeg savner volleyball, men tror at jeg i længden bliver ret glad for at spille basketball. Den første træning vi havde, troede jeg seriøst at jeg var død. Det var så fysisk hårdt, men det er bedre nu! Har lært at fordele min energi udover hele træningen, i stedet for at fyre det hele af i den første del. Den gode ting ved hård træning, er at jeg måske kan begynde at tabe lidt af det burger fat, jeg har taget på.
Efter basketball er begyndt, er mit travle liv startet igen. Der er stadig ikke meget tid i hverdagene, men jeg nyder stadig at gå i skole og spille sport. Jeg har klaret mig rigtig godt i skolen, men ved da heller ikke hvor mange gange jeg nu har siddet oppe til midt på natten og lavet lektier. Det har været super hårdt, men nyder det nu hvor karaktererne er kommet. Jeg som dansker, med engelsk som mit andet sprog har det højeste gennemsnit på hele skolen. Jeg er super stolt, men har også knoklet, så det er dejligt! Har 4,0 hvilket er 100 % i alle mine klasser. 
Nå, i denne uge har det store været Thanksgiving. Ville gerne kunne give en smart kommentar om, hvorfor det egentlig er at amerikanerne fejrer det, men har haft alt for travlt med at spise, for hold da op det var lækker mad!! Der var en kæmpe kalkun og hamburgerryg og ti tons tilbehør. Jeg spiste til jeg var fuldstændig overfyldt. Havde jeg vidst at der herefter ville blive serveret 9 fantastiske tærter, havde jeg aldrig spist så meget i første omgang. Hardcore som jeg er, fortsatte jeg min spisning. De tærter er det mest lækre jeg nogensinde har smagt. Efter alt det mad var jeg godt og grundigt færdigt og må indrømme at jeg var nød til at åbne knappen i mine bukser, pyha da....... 
Var tidligt oppe torsdag morgen for at hjælpe Paula med det mad hun skulle medbring. Vi holdte Thanksgiving ved Pat's mor og far, og Pat's brors familie kom samt Paula og Pat's datter R'shelle og hendes børn Natashia og Aiden. Det var en rigtig god dag hvor vi hyggede med wii spil. Omkring klokken 6 tog vi hjem til Pat's brors familie hvor vi blev og overnattede de næste to nætter. 
Fredagen efter Thanksgiving er rimelig speciel hvis man elsker shopping. Dagen er kaldt "Black Friday". Alle butikkerne kører med sindssyge tilbud og det sjove ved det hele er, at man starter med at shoppe torsdag midnat. Og det var da lige hvad vi gjorde!!! Inden vi shoppede tog vi ind og så den nye twiligt - Breaking dawn igen. Derefter startede vi vores shopping i butikken "Target". Target minder rimelig meget om Bilka, de har stort set alt. Jeg har aldrig i mit liv set så mange mennesker i den samme butik på samme tidspunkt. Køen for bare at komme ind i butikken var mere end 2 kilometer! Køen for at betale var endnu længere, det var helt crazy! 
Efter Target" kørte vi til centeret hvor vi gik lidt hver for sig og kiggede og købte. Klokken 5 om morgenen var vi endelig færdige og kørte hjem. For så at gøre denne historie endnu mere vild tog Paula og jeg afsted igen 4 timer senere, for vi var da ikke færdige. Vi shoppede hele næste dag til klokken 9 om aftenen, og så var vi så også færdige. Troede aldrig jeg skulle sige, at shopping har gjort mig træt, men shopping de dage slog mig da fuldstændig ud!!
Nu er jeg så hjemme igen, og det er nu meget rart. Har en del lektier jeg skal have lavet i denne weekend da jeg har store tests mandag, men det skal jeg nu nok klare på den ene eller anden måde. I dag har vi taget juletræet ind. De pynter op tidligt herover, men jeg elsker det. Har hørt julemusik den sidste måned, og nu kan jeg endelig høre det uden mennesker der konstant beder mig om at høre noget andet, haha. 
I morgen skal jeg besøge Dustin, tror vi skal på jagt en smule, og ellers bare slappe af.
Mig til Halloween
Kom lige i tanke om, at jeg ikke har fortalt om min amerikanske halloween oplevelse, så det kommer lige her selvom det er længe siden. 
Den sidste dag i oktober fejrede vi Halloween. Vi havde længe i forvejen lavet græskar, som iøvrigt stadig står på verandaen haha. Den halloween mandag efter skole var jeg til "trunk or treat" på skolen. Det foregår på den måde at bilerne parkerer på skolen, og man går så rundt fra bil til bil og siger "trunk or treat" og de giver dig slik ved hver bil. 
Om aftenen var jeg ude og til "trick or treat" med mine venner. Her går man fra dør tl dør og får slik. Jeg var klædt ud som cheerleader og matchede Dustin der var klædt ud som football spiller. Den aften var jeg sammen med Dustin, hans søster Kendra, mine venner Alex og Kenneth. Vi havde det super sjovt! Det fungerer præcis ligesom Fastalavn i Danmark hvor man går fra dør til dør. Den eneste forskel er, at amerikanerne er super dovne, så i stedet for at gå fra dør til dør, kører vi fra dør til dør. Synes nu det er ret sjovt alligevel. Er meget fokuseret på, ikke at ende op som en doven amerikaner, så insisterer på at gå så meget som muligt! 

Alt for denne gang, 
Stine. 


mandag den 10. oktober 2011

Livet i USA

Har nu endelig fået taget mig sammen til at skrive igen, efter intet mindre end 3 påmindelser fra min mor, så here we go!
Har været her i nu godt halvanden måned, og jeg elsker det! Jeg har det super godt, har virkelig fået en værtsfamilie der matcher mig perfekt. Min underlige sarkastiske humor, passer godt ind her. Specielt min værtsfar Pat og jeg laver ikke andet end at joke med hinanden. 
Amerikansk High school er virkelig godt. Ligemeget hvor træt jeg er, får tanken om skole mig altid op. Det er ikke som i Danmark, hvor der var dage jeg hadede at skulle op og i skole. De klasser jeg tager er gode, og selvom det er en meget lille skole, så er lærerne virkelig gode, og jeg lærer masser af nye ting hele tiden. Mit skema ser sådan her ud: 
1 period: Spanish 1
2 period: Geometry (matematik)
3 period: Consumers (økonomi)
4 period: AP English (engelsk på højt niveau)
5 period: Theatre arts
6 period: US History
7 period: Weights (vægtløftning) 

Jeg klarer mig godt i alle mine klasser, selv vægtklassen, kommer hjem stærk og spansktalende, næsten da. Vil ikke sige at det ligefrem er nemt at få gode karakterer, som jeg var blevet fortalt inden jeg tog hjemmefra. Jeg har rigtig mange lektier, mindst 3 timer hver dag. Og at have en off dag i skolen, er en virkelig dårlig ide, eftersom at de giver karakterer hver evig eneste dag og for selv den mindste lektie. 
Jeg går i skole hver dag fra 8.25 til 3.01. Det minder meget om det high school liv man ser i filmene. Hver elev har sit skab, og mellem hver klasse er der kaos på gangene, fordi alle skal nå at skifte bøger og videre til næste time. 
Alt det drama man ser i filmene passer også rimelig godt. Alle snakker om alle, og hvis jeg bare snakker med en af drengene på skolen, får jeg efterfølgenede spørgsmål fra 5 forskellige piger om, om jeg kan lide ham. Ja, det er lidt crazy! 
Har været en smule i chok over, at 4 elever allerede er blevet taget i at have stoffer på sig. Senest en 14 årig pige fra mit volleyball hold. Når de bliver taget for stoffer, bliver de suspenderet fra alt skole og sport de næste 90 dage. 
Lindsay og jeg før kamp. 
Det er super fedt med sport på skolen herover, jeg spiller volleyball. Det er en god måde at lære nye mennesker på, og så er det generelt bare fedt med de andre tøser. Det bliver taget virkelig seriøst, og der er en del mennekser fra byen til hver hjemme kamp. Navnene på de piger der starter bliver råbt op i højttalerne, det lyder noget sjovt når de gang på gang siger mit forkert. Alle i hallen siger "pledge of alligance" før en kamp. Vi spiller kamp 2-3 gange om ugen, og på de dage der ikke er kamp, er der altid mindst 2 timers træning efter skole. På en normal træningsdag, er jeg hjemme ved 6 tiden, men når vi har kampe er jeg først hjemme omkring 9. Det bliver altså hurtigt nogle lange dage, når der også er flere timers lektier, huslige pligter og andet. Er meget træt i hverdagene, så prøver at få sovet ud i weekenden, hvilket dog ikke altid fungerer helt, da vi altid har masser at lave. 
Pat og jeg i Idaho
Selvom jeg ofte er træt, er jeg vild med det her travle liv. Jeg oplever stadig en masse, har for nylig været i Idaho og besøge Paulas mor, og der var et stort tivoli i byen, så en hel lørdag aften rendte jeg rundt og prøvede forlystelser sammen med Pat, det var vist nok lige det man kalder sjovt! 
Har også været på shopping i Spokane med Paula min værtsmor, og min veninde Lindsay. Er rimelig vild med de billige amerikanske priser, får da lidt at slæbe med hjem igen.

Det var alt for denne gang, enjoy.





søndag den 11. september 2011

Min weekend

Lige en lille hurtig opdatering om min weekend, som jeg har spenderet i skoven.
Fredag eftermiddag trillede bilen af sted mod nord, og sammen med omkring 30 andre mennesker har vi i weekenden levet som de gjorde langt tilbage i tiden. Mennesker over hele verden gør som vi har gjort i weekenden, og hvert medlem har skabt deres egen "Persona" som de kalder det. En persona er en person man opfinder som har levet tilbage i tiden. Når man skaber sin person laver man hele deres historie, (hvilke krige de har været i osv), og man giver sin persona et navn. Hver gang man så mødes med sin gruppe, repræsenterer man sin person. Man klæder sig som man forestiller sig sin persona gjorde, man gør ting som sin persona gjorde og når man snakker med de andre medlemmer, kalder man ikke hinanden ved ens rigtige fornavn, men ved ens personas fornavn.
Jeg har derfor levet som middelalder pige i denne weekend, hvilket inkluderer at jeg har båret lange flotte kjoler, jeg har lært at skyde med bue og pil, og så har jeg spist så meget lækker mad, at jeg nok har taget et par kilo på, hvilket alligevel ikke var så typisk for en middelalder pige.
Nu er jeg så hjemme igen, har modtaget mit første brev fra DK, og skal ellers bruge min søndag aften på masser af lektier, hvilket der er rigeligt af!!
Jeg skyder med bue og pil

Vandt konkurrencen, hvor man skulle hurtigst igennem en bane med en legehest. 

Pat er klar til kamp.