Pages

onsdag den 18. maj 2011

Ventetid

I de sidste måneder har jeg virkelig fundet ud af, hvor dårlig jeg er til at vente. Jeg har meget svært ved at vente på at få en familie, selvom jeg ved, at den nok skal komme på et tidspunkt. På det punkt snegler tiden sig af sted, men med alt andet tonser tiden derudad. Alle de skriftlige afgangsprøver er overstået, og der venter fire skønne mundlige i juni, men jeg er lykkelig over at folkeskolen er ved at være slut. Det er selvfølgelig meget underligt kun at have 5 skoledage tilbage, men glæder mig virkelig til at komme videre og få afsluttet alt hvad der hedder folkeskole.
Mht. USA, er der dog alligevel sket et par ting. Før var der fem mulige stater, nu har de skåret det ned til to, Oregon eller Washington state, så der skulle jeg meget gerne havne næste år :-).
Jeg er også blevet testet for TB, hvilket er et krav, inden de vil lade mig komme ind i USA. Den var heldigvis negativ!
Sidste lørdag tilbragte jeg i Vejle med omkring 50 andre udvekslings studenter, der også drager mod USA til sommer. Det var et super møde med gode informationer, og det var fedt at møde andre unge, der er i samme situation som jeg selv.
Det var vidst det for denne gang. Krydser fingrer for snart at vide noget omkring familie.

Stine.