Pages

mandag den 5. september 2011

Den første tid

Så fik jeg endelig fundet tiden til at få opdateret min blog, hvilket bestemt også er på tide, for jeg har oplevet så meget de sidste 2 uger, at jeg snart ikke længere kan huske det.
Nogle af os danske piger
Lad mig starte med de 3 dage jeg tilbragte i New York, det var fantastisk!! Vi var 8 danskere og en enkelt svensker der rejste sammen fra Kastrup lufthavn og til NYC. Har aldrig været god til det med fly, men efter ca 9 timer ankom vi endelig.
Vi fik set alle de ting man bare skal se når man er i NYC som Frihedsgudinden, Brooklyn bridge, Central Park, Empire state building, Times square, og vi fik da også lige set bygningen fra serien venner. Vi havde en kanon guide, han hed Eddy, og han havde set tonsvis af film, og han kunne derfor altid referere til en filmscene der var optaget på de populære steder vi kørte forbi. Han viste også hvor alle berømthederne bor, som Madonna, Robbie William, Elton John osv.
Det var virkelig godt i NYC, vores lille dansker gruppe havde det rigtig fedt sammen. Den første aften vi bestilte mad var jeg noget så sulten, så uden at tænke alt for meget, begyndte jeg mit nye liv som amerikaner, med at bestille en stor pizza. Nu er det så bare sådan, at hvis man bestiller en stor pizza herover, så får man hvad der svarer til en familiepizza i Danmark, jeg gik ikke sulten i seng den dag!
Fredag morgen i NYC var det op klokken 3 for at pakke det sidste sammen. Jeg fløj fra NYC til Arizona og så herefter til Spokane, hvor min værtsfamilie ventede. Jeg var så nervøs, men jeg fik et kæmpe kram af både Paula og Pat, det hjalp en smule. Vi kørte på pizza hut, hvor Paula efterfølgende har sagt at mine hænder stadig rystede, hæhæ, så nervøsiteten var alligevel ikke helt væk. Efter maden kørte vi til en militær base der fungerede som en lille by, de har alt fra posthus til læge til supermarked. Det er kun militær folk eller folk der er pensioneret fra miltæret der kan komme ind.
Det er bare en af de få ting jeg har oplevet siden min ankomst, jeg har haft min debut på en hest, jeg har rørt en slange, holdt en død bjørn, savet træ med en motorsav, spist kød til morgenmad, kørt med de gule amerikanske skolebusser, været til drive in biograf (hvor man sidder i bilen og ser film, ligesom i Grease), set amerikansk football game, spillet volleyball og en masse andet.
Mig og min bjørn
Jeg er så glad for at være her, Pat og Paula er virkelig fantastiske at bo hos, og jeg elsker at gå i skole og spille volleyball, som jeg spiller to timer hver dag efter skole. Har efterhånden fået et par gode venner herover som jeg er sammen med hver dag i skolen.
Det blev et langt indlæg, men det er stadig kun lidt af hvad jeg har oplevet.

Stine.

2 kommentarer:

  1. Hej Stine.
    Jeg villa bare lige høre om du ikke ville fortælle mig om din første skole dag. Overvej selv at tage et år til USA, og første skole dag virker skræmmende ;)
    Vi har en kort årgang spillet håndbold sammen i THK, apropo ingenting, men faldt lige over din blog :D
    - Sofie

    SvarSlet
  2. Hej Sofie,
    min første skole dag var slet ikke så slem, som jeg havde gået rundt og troet. Jeg havde mødt et par af eleverne inden jeg startede, så det var et par enkelte hoveder, som jeg kunne genkende. Hvis du har læst på min blog, ved du nok, at jeg går på en meget lille skole, hvilket helt sikkert har været en fordel. Der er knapt så mange mennesker, og man får hurtigt masser af venner, siden alle vil lære dig at kende. Den første skole dag var jeg forvirret over at skulle gå fra klasse til klasse hele tiden, men efter et par dage var det ikke længere et problem. Amerikanerne er generelt meget venlige, og alle vil med glæde hjælpe hvis du har problemer eller spørgsmål. Frokost var nok det eneste tidspunkt at det var lidt skræmmende, eftersom at jeg havde ingen ide om hvor jeg skulle sætte mig. Satte mig dog bare ved et bord med elever fra min klasse, og det hele gik godt.
    Jeg vil helt klart anbefale et år i USA. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget, og nu hvor jeg snart skal hjem, ville jeg ønske at jeg kunne blive længere.
    Hvis du har spørgsmål eller bare vil snakke om det at tage afsted, er du meget velkommen til at skrive til min email: stine-bondo@hotmail.com
    Håber, at dette kan hjælpe dig lidt.

    Stine.

    SvarSlet